 |
 |
|
 |
 |
|
|
|
|
 |
Malerierne er til salg. Hvert maleri koster kr. 250. De fleste malerier er størrelse 30 x 30 cm og hertil kommer så en ramme. Hvis du er interesseret i at købe et maleri, så send venligst en besked via min gæstebog. Henset til at nogle af malerierne er solgt, kan jeg ikke garantere, at jeg har netop dét maleri, du måske er interesseret i.
|
|
Mit nye udseende:
Cirklen symboliserer mit højre tilbageværende bryst, og den lange firkant er mit ca. 24 cm ar efterladt der, hvor mit venstre byrst var før.
Forvirring:
Et par dage efter, jeg havde fået diagnosen brystkræft, følte jeg mig mere og mere forvirret, jf. cirklerne i maleriet.
Muren: Muren symboliserer et menneske. Hver mursten udgør en oplevelse, en ting, hvad som helst. En gang imellem får det enkelte menneske en sygdomsramt mursten, og så er det op til vedkommende at få den syge mursten passet ind i muren.
Spørgsmål: Når man får en sygdomsramt mursten i hovedet, rejser der sig tusindvis af spørgsmål.
Lene græder: Den dag det gik op for mig, at jeg rent faktisk ikke turde sige nej tak til Rigshospitalets tilbud om behandling, græd jeg som pisket.
Steens maleri: Steen blev ked af mit maleri, hvor jeg græder tårer af guld og bestilte derfor straks et maleri, hvor jeg er glad. Han synes, det er så sjældent, jeg er ked af det.
Lyset for enden af tunnellen: En kollega foreslog, at jeg skulle opfatte hele efterbehandlingsforløbet som at gå ind i en tunnel. For enden af en tunnel er der altid et lys, man kan gå efter.
Kemo: Kemoen drypper ned i en tragt, jf. den øverste del af maleriet, for derefter at suse rundt i blodet på mig, jf. sølvstriberne i den nederste del af maleriet.
Den dansende pensel: Et selvportræt... jeg malede og dansede rundt om mig selv for at komme på højkant igen efter endt kemobehandling.
Strålebehandling: Hjertet i venste side er mig, der ligger og modtager strålebehandling. Pilene symboliserer de 4 forskellige stråler, jeg fik ved hver behandling.
Angstanfald: Angsten skyllede ind over mig, som havet skyller ind over en strand. Farven blå symboliserer havet. Jeg frøs, og farven hvid symboliserer sne og overflader, der fryser til is. Der, hvor man kan se den blå farve, er overfladen ikke frosset til is endnu, og der susede jeg igennem i mit angstanfald.
Vejviserkort og 2 blomster: Guldstregerne symboliserer et vejviserkort og prikken "Her står du". Prikken er mig, og jeg forsøger at finde nye veje. Blomsterne symboliserer hver især en god oplevelse.
Klovnen: De grå faver symboliserer "at være ked af det" eller "ensomhed i sin sygdom". Den farvestrålende del symboliserer "at være i godt humør".
Sommerfuglen: Søjlen i venstre side er lig med at tilværelsen går glat og problemfrit; lige ud af landevejen. Cirklerne symbolisere omveje/mindre gode ting. Sommerfuglen er mig, der gerne vil blafre ubekymret omkring.
Det blå maleri: Jeg har ingen bestemt mening med dette maleri.
Herceptin: Herceptinbehandlingen påvirker ens hjertefunktion, og derfor er omridset at et hjerte kommet med på maleriet. Blomsten, der skyder op igennem asfalten, symboliserer den styrke, jeg måtte finde i forbindelse med herceptinbehandlingen.
Kvinden på den røde cykel: Den unge kvinde på maleriet cykler glad derudad, og hun får derfor lov til at symbolisere mit behov for at komme videre med mit liv.
Mere infoKan li'
|
|
|
|
|
 |