Lidt om min bog "Et bryst fattigere - en indsigt rigere"
"Et bryst fattigere - en indsigt rigere"

Bogen indeholder en beskrivelse af de tanker, jeg som patient har gjort mig undervejs i behandlingsforløbet samt, hvorledes jeg har valgt at takle de mange forskellige tanker og situationer, der følger i kølvandet på det af få konstateret brystkræft.
Det er mit mål med bogen at fortælle, at man godt kan komme hel og godt igennem et længerevarende behandlingsforløb samt, at det sagtens kan blive hverdag igen. At få stillet diagnosen brystkræft behøver således ikke sætte livet på standby.
Bogen er illustreret med en tegning tegnet af min niece, Clara, og 17 malerier malet af mig. Beskrivelsen af mine tanker m.m. tager udgangspunkt i disse malerier.